Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Niels, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Egå Gymnasium, hvor jeg har studieretningen matematik og fysik. Jeg glæder mig til at undervise!
Mine fag
Jeg underviser i matematik og naturfag i grundskolen, og det er her, jeg føler mig mest hjemme. Jeg elsker at nørde ned i detaljerne og virkelig forstå i dybden.
Jeg har både evne- og interessemæssigt altid haft det godt med disse fag, og jeg håber på at kunne give noget af den evne og interesse videre.
Min undervisning
Jeg brænder for at hjælpe børn og unge med større succes og mere lyst til de fag, de har svært ved. Det er rigtig vigtigt for mig ikke bare at kunne vide og huske noget, men også forstå det og i sidste ende kunne forklare det.
Når jeg underviser, vil jeg derfor altid allerhelst se elevens evner an først og høre dem snakke om et emne, og på den måde finde ud af, hvor de kan lære endnu mere.
Min erfaring
Jeg har en del erfaring med at hjælpe både klassekammerater og min lillebror med naturfag. Jeg kommer desuden fra en videnskabsglad familie, hvor især min far og jeg tit snakker om alle mulige mærkelige emner.
Mig som person
I min fritid dyrker jeg styrketræning, og jeg elsker vandreferier, rejser og udendørsliv. Jeg er rolig og tålmodig, og jeg kan godt lide at sætte tingene i system og have en form for struktur.
Andre ting jeg interesserer mig for:
Rubiks Cube og Minecraft er ting, jeg engang dyrkede en hel del, men de er nu delvist erstattet af 3D-print, fitness og skole.
Jeg kan rigtig godt lide at pille ved elektronik, eller skille ting ad og fikse dem, hvis de ikke virker eller ikke bliver brugt.
Jeg kan godt lide at spille musik, men jeg er virkelig ikke god til det.
Jeg gik til både volley og badminton i mange år.
Jeg glæder mig til at komme i gang med undervisning og til at møde min kommende elev :)