Hej, mit navn er Karoline, og jeg er 18 år gammel. Jeg er igang med en STX-uddannelse på mit sidste år, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er en positiv, smilende og imødekommende person, der trives i samvær med andre mennesker. I min fritid nyder jeg at være sammen med min familie og mine veninder, holde mig aktiv gennem træning og fordybe mig i kreative projekter såsom hækling. For mig giver det energi at være sammen med andre, og jeg motiveres af at kunne gøre en forskel i menneskers hverdag.
Som underviser møder jeg mine lever med et stort engagement og et åbent sind. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og motiverende undervisningsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål, lave fejl og lære i eget tempo. Jeg vil altid tage udgangspunkt i elevens behov og arbejde målrettet på at gøre stoffet overskueligt og forståeligt. Det er vigtigt for mig, at undervisningen foregår i en roligt, hvor eleven føler sig set og hørt.
Min motivation for at blive lektiehjælper bunder i min store interesse for skole og læring. Jeg har altid fundet det spændende at lære nye ting, og jeg oplever stor glæde ved at fordybe mig i fagligt stof. I fremtiden drømmer jeg om at blive folkeskolelærer, og arbejdet som lektiehjælper giver mig derfor en oplagt mulighed for at opbygge erfaring og udvikle mine kompetencer. Samtidig elsker jeg at hjælpe andre og støtte dem, når noget er svært. Netop det, gør lektierhjælperrollen meningsfuld for mig.