Hej, jeg hedder Son og jeg er en studerende på SDU og læser til diplomingeniør i robotteknologi. Jeg er en social og smilende person og er rigtig glad for at møde nye mennesker. Jeg kommer fra et multikulturelt hjem med vietnamesisk baggrund. Viden og personlig udvikling er min drivkraft og derfor har uddannelse altid været mit første prioritet. Dog har jeg, efter egen erfaring, fundet ud af at det ikke altid er let at være studerende. Derfor vil jeg gerne være med til at hjælpe unge studerende igennem deres udfordringer.
Jeg vil gerne vise unge, at uddannelse ikke nødvendigvis behøver at være slemt og at det kan være sjovt og hyggeligt at studere. Dette kan opnås ved først og fremmest troen på sig selv og at man godt kan, men med tid og energi, vil det godt kunne lade sig gøre. Det er i hvert fald min overbevisning.
Jeg håber på at kunne videregive nogle af mine mange års erfaringer, fagligheder og strategier, som fuldtids studerende, til mine kommende elever. Med håbet om at det ikke blot er hjælp med deres aktuelle udfordringer men også redskaber til udfordringer fremadrettet som studerende.