Mit navn er Cornelius, jeg er student fra HTX, og jeg er skarp til matematik og naturfag. Jeg synes, at matematik, fysik, biologi og kemi er sjovt, og jeg vil gerne vise andre, hvordan og hvorfor. Jeg har 2 års erfaring som underviser i Videnskabsklubben, som tilbyder forløb efter skole for mellemtrinselever, der gerne vil lære noget ekstra om videnskab.
I min undervisning stræber jeg efter, at det skal være sjovt, trygt og hyggeligt, så man har de bedste forudsætninger for læring. I løbet af undervisningen holder vi pauser, så man ikke ser sig blind på noget svært eller bliver rastløs og ufokuseret. For at komme forbi problemer prøver vi forskellige metoder sammen, indtil vi finder en, der får det hele til at klikke.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper, fordi jeg synes, det er sjovt at lære fra mig og gerne vil dele viden med andre, så vi alle kan blive klogere. Som person er jeg rolig, tålmodig og har nemt til grin.