Jeg ser en god personlig relation til eleven, en åbenhed over for forskellige måder at lære på og et trygt, men ambitiøst læringsrum som essentielle for god undervisning. Elevens behov, udfordringer og interesser skal altid være i fokus, og det er vigtigt, at de samme begreber eller abstrakte koncepter altid kan blive forklaret en ekstra gang (og gerne på en ny måde).
Jeg mener, at alt kan gøres interessant, og jeg interesserer mig for det meste. Dog er det også vigtigt at acceptere, når en elevs interesse for et emne ikke kan vækkes - vi er jo alle forskellige; jeg vil møde alle elevers forskellighed med åbnenhed.
En af mine store passioner er at lære fremmedsprog. Udover de sprog, som jeg har haft på min gymnasiale uddannelse, og som jeg fortsat er i gang med at forbedre i min fritid, har jeg lært mig selv russisk og en smule kinesisk. Desuden skriver jeg fiktion og håber at få noget udgivet næste år. Andre nævneværdige interesser er historie, film, politik, filosofi og litteratur.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi det er et job, som giver mig mulighed for at lære fra mig og hjælpe andre på en meningsfuld måde, hvilket giver mig indsigt i, hvordan mennesker lærer, og hvordan man bedst kan støtte andre i deres læring.
NB: Jeg har i øjeblikket travlt og accepterer derfor kun få forløb.