Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Tobias, og jeg har afsluttet min HHX med Matematik A og Virksomhedsøkonomi A. Jeg har altid været glad for matematik, økonomi og samfundsfag, og jeg synes især, det er spændende at forstå, hvordan det, vi lærer i skolen, hænger sammen med virkeligheden. I min fritid interesserer jeg mig blandt andet for iværksætteri, teknologi og styrketræning.
Som lektiehjælper lægger jeg stor vægt på at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Jeg mener nemlig ikke, at der findes én måde at lære på, som fungerer for alle. Derfor starter jeg med at finde ud af, hvor eleven er fagligt, og hvad der eventuelt driller. Derefter bygger vi stille og roligt videre med forklaringer og eksempler, som giver mening for netop den elev.
Jeg tror på, at man lærer bedst, når undervisningen er interessant, og når man føler sig tryg ved at stille spørgsmål. For mig handler det ikke bare om at komme frem til det rigtige svar, men om at forstå, hvorfor svaret er rigtigt, så man også kan løse lignende opgaver på egen hånd.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, og fordi det er utrolig motiverende at opleve, når en elev pludselig forstår noget, som tidligere har været svært.
Jeg glæder mig til at møde dig!