Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Max og til dagligt er jeg i gang med en STX-uddannelse på Christianshavns Gymnasium, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og matematik. Jeg har valgt netop denne studieretning, fordi jeg synes at samfundsfag er et meget interessant fag, som kan bruges i hverdagen, hvorimod matematik er et mere logisk tænkende fag. Udover at gå i gymnasiet kan jeg også rigtig godt lide at være sammen med mine venner, hvor vi ofte spiller fodbold. Jeg har gået til fodbold i 12 år og synes bare, at det er noget af det fedeste. Udover fodbold og venner elsker jeg at spille musik, hvor jeg både spiller guitar og klaver samt producerer min egen musik.
Jeg har tidligere har været fodboldtræner for nogle unge drenge i min fodboldklub, hvor meget af mit arbejde der gik ud på at lære fra mig. Engang synes jeg selv, at skole var noget af det mest kedelige og sværeste at forholde sig til, så jeg håber at jeg kan motivere nogle børn til at have det sjovt og få et positivt syn på skolen. Det kommer også til udtryk, når jeg er i gruppearbejde, hvor jeg motiverer mine klassekammerater til at arbejde, hjælper dem på vej og forklarer, hvis der er noget, som er svært. Som underviser vil jeg tage tingene i et roligt tempo og ikke presse eleven. Jeg vil også være god til at finde en balance mellem at lære nyt og have det sjovt. Jeg er en person med stort gåpåmod og med evnen til at ikke at gøre tingene halvt, men helt. Derudover er jeg meget åben og lyttende, så jeg vil kunne forstå de udfordringer, eleverne står overfor, og finde en løsning på en god og venlig måde. Jeg glæder mig til at møde dig!