Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Elin og jeg blev student fra STX i 2024, hvor jeg havde studieretningen biokemi. Efter gymnasiet tog jeg fem måneder til Asien, hvor jeg både arbejdede på et skiresort i Japan og gik på sprogskole i Tokyo.
Som person er jeg imødekommende og tålmodig, og jeg lægger vægt på at skabe en tryg og motiverende læringsatmosfære. Jeg vil gøre mit bedste for at tilpasse læringsmiljøet, så det passer til den enkelte elev, og jeg brænder for at hjælpe andre med at få en bedre forståelse og oplevelse af deres fag.
Gennem både skole, arbejde og ophold i udlandet har jeg opbygget meget erfaring med samarbejde og kommunikation. Jeg ser det som en styrke at kunne møde folk i øjenhøjde og tilpasse mig forskellige situationer – noget jeg også tager med mig ind i lektiehjælpen.
Jeg håber at kunne hjælpe så meget som der er behov for, til lige præcis den der har brug for det.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!