Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har fået høje karakterer i alle de fag, som jeg underviser i, herunder fysik, kemi, matematik, geografi og historie. Min undervisningsmetode vil være at gennemgå hele pensummet med eleven for at vurdere, hvor eleven ligger fagligt. Derefter vil jeg fokusere på at styrke de områder, hvor eleven har brug for hjælp, så vi kan arbejde målrettet med de udfordringer, eleven møder. Jeg vil også sørge for, at eleven tager vigtige noter undervejs, og hjælpe med at strukturere disse noter i relation til de enkelte emner. Målet er at sikre, at eleven opnår en grundig forståelse af stoffet og får mulighed for at udvikle sine evner.
Nogle elever lærer bedst ved at se videoer og samtidigt at læse i bogen, og derefter vil vi gennemgå materialet sammen og tage noter, så jeg kan sikre mig, at eleven har en solid forståelse af det pågældende fag eller emne.
Jeg ser frem til at møde dig!