Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sofie og til dagligt bor jeg i Fredericia, hvor jeg lige nu er i gang med mit 3. sabbatår. Til hverdag arbejder jeg på en skole som pædagogmedhjælper, vikar og støtte. Gennem mit arbejde har jeg til dagligt med børn fra 0-9. klasse at gøre. Derudover har jeg bl.a. været på højskole i mit sabbatår.
Jeg elsker at være aktiv. Jeg har spillet håndbold i rigtig mange år og har derudover været træner fra u9-u13 og på håndboldskole.
Jeg er rolig og smilende og har begge ben solidt plantet på jorden. Når jeg først går ind i noget gør jeg det 100 % og går meget op i at gøre det færdig jeg er igang med. Jeg er altid klar på et godt grin og går op i at det skal være sjovt at lære.