Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er meget empatisk og inkluderende og samtidig med stort fokus på, at de aftalte resultater / aktiviteter skal opnås. I mine år som direktør har medarbejderne været mit fokus og derigennem har vi kunnet opnå virkelig gode resultater sammen. Jeg har mange gange fået at vide, at jeg er utrolig motiverende på mine omgivelser.
Jeg er overbevist om, at jeg kan gøre en positiv forskel både som lektiehjælper og som erfaren underviser.
Jeg er førtidspensionist og både fysisk og psykisk frisk.
Jeg bor ude på landet 25m til skov og 125m til stranden. Jeg nyder og bruger naturen meget. Derudover træner jeg i fitnesscenter og hjælper til i skoven og haven på godset, som er min nabo. Jeg har en datter, svigersøn og 2 børnebørn, som bor lidt udenfor Århus og som jeg besøger 1-2 gange om måneden.
Jeg har undervist på flere planer i mit liv:
1) Da jeg var 15-18 år gammel trænede jeg 8 - 12 årige drenge i fodbold. I den forbindelse gennemgik jeg diverse kurser i regi af Dansk Idræts Forbund
2) Da jeg var færdig med gymnasiet var jeg lærervikar ved Odense Skolevæsen. Jeg havde i det år 2 perioder med fast skema i en 3 måneders periode, hvor jeg primært underviste 15-16 årige i matematik samt fysik / kemi
3) På Århus Universitet underviste jeg i løbet af 3 år i matematik, statistik og erhvervsøkonomi
4) I perioden fra 1990 - 1994 etablerede jeg mit eget firma, hvor jeg underviste / trænede primært i IT branchen indenfor salg, service, forretnings forståelse og strategisk kundeoptimering. Der var en særlig årsag til, at jeg stoppede som selvstændig.
Som underviser skal du selvfølgelig kende dit stof - jeg ser det som ren basis. Derudover er engagement, entusiasme, at skabe en positiv og glad stemning, fokus på de "små" sejre og at indgåede aftaler holdes.
At du selv er tro mod ovenstående - og følger disse principper. Dette parret med humor og lidt grin - du lærer meget mere og bedre når du smiler og er i godt humør.
Jeg vil gerne gøre en forskel for unge mennesker. Endvidere tror jeg, at jeg har en naturlig pædagogisk tilgang til undervisning. Jeg har endvidere i mit virke som direktør fået feedback om, at jeg er meget motiverende.