Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Elliot og jeg har netop afsluttet min STX-uddannelse og er nu i gang med et sabbatår. Jeg er en udadvendt og rummelig person, der trives med at arbejde med andre mennesker. Jeg er vant til at arbejde med børn og unge, da jeg tidligere har været træner i en lokal sportsklub. Jeg dyrker selv sport på højt niveau og bruger en stor del af min fritid på det.
På gymnasiet gennemgik jeg en stor faglig udvikling, og jeg har derfor en god forståelse for, hvad det kræver at udvikle sig fagligt. Privat har jeg hjulpet flere med lektier og med at finde gode tilgange til forskellige fag på både folkeskoleniveau og gymnasieniveau.
Det tiltaler mig at arbejde som lektiehjælper, da jeg gerne vil arbejde med læring fremover. Samtidig ved jeg, hvor stor betydning en god lærer kan have for ens faglige og personlige udvikling.