Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Nikita, og jeg studerer økonomi på Aarhus Universitet. Før jeg begyndte på mit studie, gik jeg på Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg tog en STX med studieretning i samfundsfag og matematik.
Hvem er jeg som person?
Jeg bliver ofte beskrevet som en glad og smilende pige, der altid bringer godt humør med sig. Håndbold har været en central del af mit liv, og det har hjulpet mig med at udvikle vigtige kompetencer som samarbejde, selvdisciplin og en stærk vilje til at nå mine mål. Disse færdigheder har ikke kun styrket mig på håndboldbanen, men også i skolen og i dagligdagen. I dag er jeg derfor en meget disciplineret og målrettet person. Udover at spille håndbold har jeg også arbejdet som håndboldtræner, hvilket har lært mig tålmodighed, kommunikation og evnen til at undervise andre. Generelt set elsker jeg at hjælpe folk, især når det handler om noget, jeg selv er dygtig til eller har stor viden om.
Hvordan er jeg som underviser?
Når jeg underviser, lægger jeg stor vægt på at sætte klare mål og delmål fra starten. Det er vigtigt at begynde med nogle lettere mål, som kan give eleven en følelse af succes og dermed motivere dem til at fortsætte, især når det handler om noget, de finder udfordrende. Derudover er det essentielt at finde ud af, hvordan eleven arbejder bedst, så undervisningen kan tilpasses deres behov. Dette kan inkludere variation i både det faglige indhold og i undervisningsmiljøet.
Hvorfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor?
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at undervise og hjælpe andre. Jeg ser det som en fantastisk mulighed for at gøre en forskel, samtidig med at det passer godt som et studiejob for mig.