Kære forældre, unge og børn,
Mit navn er Nina og jeg læser til dagligt til lærer på UC Syd i Esbjerg. Jeg har siden jeg var 15 arbejdet med børn, enten som lektiehjælper, barnepige eller frivillig mentor. Men da jeg i mit sabbatår fik fast stilling på Tved Folkeskole tændtes der en ild i mig, som aldrig blev slukket. Jeg har siden da brændt for børn og unges skolegang, særligt med fokus på trivsel og lysten til læring. Jeg finder stor inspiration i Legofondens arbejde med 'Playfull learning/Play at heart', hvor der arbejdes med læring gennem leg, at finde de kreative tilgange til undervisning og give børn succesoplevelser.
Jeg har arbejdet i Folkeskoleregi siden 2022 og arbejder stadig på en folkeskole den dag i dag, ved siden af seminariet. Her er jeg hovedsageligt knyttet til specialklasserne - da jeg i tidligere arbejde i en vuggestue havde en ''ressourcestilling' på et barn med autisme.
For mig er arbejdet ved GoTutor ikke kun et supplement til min SU, men også sindsygt studie/arbejdesrelevant. Jeg nyder virkeligt at undervise og hjælpe børn igennem deres skolegang - alle børn fortjener en lærer, pædagog og lektiehjælper, som brænder for dem.
Jeg bor med min skønne kæreste og vores to katte og bruger meget mental energi på Isabel Allendes bøger, madlavning og rigtig, rigtig meget strik.
Jeg forsøger også at holde mine planter i live og komme ud i skoven engang i mellem. Enten for at finde vilde blomster eller svampe i sæson.