Mit navn er Rose, og jeg er en smilende, engageret og tålmodig person, som brænder for at hjælpe andre med at lære og udvikle sig. Til daglig læser jeg økonomi på Københavns Universitet, hvor matematik og analytisk tænkning fylder meget. Jeg har altid haft en stor interesse for matematik og andre fag og synes, det er spændende at finde forskellige måder at forstå og løse problemer på.
Som tutor lægger jeg vægt på, at eleven føler sig tryg og har lyst til at stille spørgsmål. Jeg er god til at forklare ting på forskellige måder og tilpasser undervisningen efter den enkelte elevs behov og niveau.
Mit mål er ikke kun at hjælpe med lektier og opgaver, men også at give eleven større selvtillid og tro på egne evner. Jeg synes, det er motiverende at se andre udvikle sig.
I min fritid bruger jeg tid sammen med familie, kæreste og venner samt træner i fitness. Jeg er nysgerrig, positiv og engageret i de opgaver, jeg går ind i.