Hej og velkommen til min underviserprofil!
Fagligt afsæt:
Med erfaring som lærer i folkeskolen samt uddannelse og baggrund som journalist, står jeg med et særligt stærkt afsæt for undervisning i humanistiske fag.
Jeg har undervist elever på tværs af klassetrin i dansk, engelsk og historie, som faste fag. Herudover har jeg hjulpet elever med særlige behov som f.eks. ordblindhed og autisme.
Større opgaver og eksamen:
Fra min erfaring som tutor for gymnasieelever, er jeg ajour med faglige bekendtgørelser, mål og krav, der er sat for faget og uddannelsen. Det gælder obligatoriske såvel som valgfrie fag.
Min erfaring med formidling, prioritering af stof og præsentationsteknikker, bruger jeg til at hjælpe elever, der skal til eksamen og har brug for hjælp til både struktur, overblik og ro i sindet.
Jeg er stærk i tværfaglighed og god til at hjælpe eleven med at få en forståelse af, hvad det betyder at tænke i perspektiv og "forbinde prikkerne". Det kan være i de humanistiske fag ved større opgaver som DHO, SRO og SRP på de gymnasiale uddannelser.
Jeg møder mine elever med:
Nysgerrighed på, hvem de er og hvad, der driver dem og gør dem glade. Alle elever er forskellige, og det er vigtigt for mig at få en god forståelse for, hvor deres motivation ligger. Så ved jeg bedst, hvordan vi sammen når i mål på den bedste måde.