Jeg hedder Izza, og jeg blev færdig med STX i sommer. Som person er jeg meget sød og imødekommende. Jeg er god til at skabe en god stemning, så børn har let ved at kommunikere med mig, hvis de f.eks. har brug for hjælp med noget, de har svært ved. Hvis jeg kan se, at barnet har det svært med en opgave, vil jeg prøve at forklare det på en anden måde, så det vil være lettere at forstå.
Jeg har erfaring med at arbejde med børn, da jeg er den ældste i min familie og altid har hjulpet de yngre med deres lektier. Jeg har en fætter med autisme, og derfor har jeg erfaring med autisme.
Jeg er tutor, da det giver mig god mulighed for at hjælpe nogen med noget, jeg er god til, og derved kan jeg give min viden videre til dem.
I gymnasiet var min studieretning Samfundsfag A og Engelsk A.
I min fritid kan jeg godt lide at læse, og udover det er jeg meget interesseret i popkultur.