Hej! Mit navn er Mira, og jeg har netop færdiggjort en STX-uddannelse.
Jeg er meget socialt anlagt – jeg nyder at tilbringe tid med mine venner og familie, og bruger desuden tid på at være kreativ – jeg syr, hækler og strikker blandt andet. Derudover bruger jeg meget tid med mine yngre søskende, hvilket har givet mig god erfaring med børn og unge. Jeg har ofte hjulpet mine søskende med lektier og har derudover altid været god til at lære fra mig.
Jeg er et meget roligt menneske. Jeg er nede på jorden og meget tålmodig, hvilket er kvaliteter, jeg har fundet nyttige, når jeg har hjulpet mine søskende og venner med lektier og med at forstå ting, de finder svære. Jeg nød selv at gå i skole – gode undervisere gjorde undervisningen spændende, og jeg tror på, at når man synes noget er spændende, bliver man ekstra motiveret hvilket fører til, at man bliver dygtig til faget. Det er også det, jeg vil stræbe efter som tutor: at gøre faget spændende og motivere eleven.
Jeg er tutor, fordi jeg gerne vil lære fra mig, og fordi jeg gerne vil hjælpe elever med at blive bedre til det, de ønsker at forbedre sig i.