Hej med jer!
Jeg hedder Nicklas og jeg kommer fra Middelfart.
Til daglig lærer jeg til folkeskolelærer på UCL i Odense. Jeg er en nysgerrig og alsidig person, der elsker at lære og udforske mange forskellige emner – både praktiske og kreative. For mig er det inspirerende at se, hvordan mennesker kan fordybe sig i deres passion, og det er netop den nysgerrighed, jeg gerne vil give videre til eleverne. Jeg tror på, at alle kan opdage glæden ved at lære, hvis man får lov til at være åben og undersøgende. Jeg har erfaring fra både skole og fritid med at hjælpe andre til at forstå og finde ro i det, de arbejder med.
Jeg har 3 års erfaring spredt mellem skole og børnehave, hvor jeg har dannet mig kendskab til relationsdannelse og læring i børnehøjde.
Jeg er lige nu igang med engelsk som mit første fag, men tager glad og gerne imod andre fag, som jeres søn/datter kunne have behov for.
Disse fag inkluderer: Dansk 0.-10. Matematik 0.-4. Samfundsfag 0.-10. Kristendom 0.-10. Historie 0.-10. Fysik/Kemi 0.-10. Biologi 0.-10. Geografi 0.-10.
Derudover har jeg også et par fag som jeg kan være behjælpelig med på Gymanie-niveau. Disse fag inkluderer: Samfundsfag C.-B. Religion C. Engelsk C.-B.
Jeg har en bil og kan derfor godt tage imod elever lidt længere væk, hvis man ønsker det, og derudover kan der også aftales online undervisning, hvis dette er mere passende i jeres situation.
Med venligste hilsener,
Nicklas