Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Jeg hedder Laura, og jeg bliver ofte beskrevet som en meget engageret og tålmodig person med stor interesse for at hjælpe andre med at lære og udvikle sig. I min fritid kan jeg godt lide at spille fodbold og nyder at tilbringe tid med venner og familie.
Til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse i Varde, hvilket jeg er super glad for. Jeg har gennemført folkeskolen i min hjemby og gik på Dejbjerglund Efterskole i 9. klasse - en oplevelse, der har givet mig stærke faglige og sociale erfaringer. Jeg har fået enten 10 eller 12 i alle mine undervisningsfag, og er selv meget engageret i min skolegang.
Jeg har tidligere passet børn i omkring tre år, hvilket har givet mig erfaring med at kommunikere med børn og unge samt med at lære fra mig og være en rollemodel.
I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe et trygt undervisningsmiljø, hvor det altid er bedre at spørge en gang for meget, end en gang for lidt. Der skal være plads til at begå fejl - det er nemlig sådan, man kan forbedre sig. Derudover forbereder jeg mig til undervisningen hjemmefra, så vi altid får mest muligt ud af den tid, vi har sammen.
Jeg er underviser hos GoTutor, fordi det betyder meget for mig at kunne gøre en positiv forskel i andres skolegang og støtte dem i at opnå faglig succes.