Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Muhammed og er netop blevet student fra Sukkertoppen Gymnasium (HTX), hvor jeg nu også arbejder som lektiehjælper på skolen. Jeg har altid haft en stor passion for naturvidenskab, og fag som kemi, fysik, biologi og især matematik har altid fanget min interesse og været mine stærkeste sider.
Som lektiehjælper lægger jeg vægt på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig velkomne til at stille spørgsmål og få den hjælp, de har brug for. Derfor sørger jeg for at tilpasse min hjælp til hver enkelt elevs behov og tempo, så de bedst muligt kan udvikle sig.
Det giver mig stor glæde at se eleverne udvikle sig og forstå ting, der tidligere har været svære. Jeg ved, hvor vigtigt det er at have støtte under ens uddannelse, og jeg vil gerne give den hjælp videre, som jeg selv har haft glæde af.