Hejsa,
Jeg hedder Mille, og jeg har netop afsluttet HHX. Som person er jeg en rolig, smilende, omsorgsfuld, struktureret og hjælpsom pige, som elsker at lære fra sig. Ellers er jeg vild med at fordybe mig i ting, at være aktiv og være kreativ med diverse projekter.
Som underviser er jeg nærværende, inkluderende og lyttende. Jeg gør meget for at møde folk på det niveau de er, og være så forstående som muligt. Læring skal være en god oplevelse, og noget man forbinder med noget godt. Så hvis man ikke forstår den ene fremgangsmåde, er jeg generelt hurtig til at finde ideer til andre måder at løse en opgave på. Derfor vil jeg være glad for at kunne være den støttende og hjælpsomme lektiehjælper, som nogle børn og/eller unge har brug for.
Jeg er lektiehjælper. fordi jeg elsker at gøre en forskel. Jeg har altid stået parat med et eller flere gode råd, når nogen i min omgangskreds har spurgt mig om faglig hjælp. I min familie er jeg altid den, som skal læse korrektur på forskellige tekster, da jeg altid har været skarp i danskfaget. Derudover er jeg vikar i en børnehave, hvor der også er enkelte børn med særlige behov. Deraf er jeg vant til at være omkring forskellige børn, og møde dem i deres individuelle behov. Samtidig er jeg også barnepige for en søskendeflok på 3, 6 og 9 år.
Det vil glæde mig at kunne dele ud af min erfaring og lære fra mig. Det gælder både på folkeskole- samt gymnasieniveau.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Venlig hilsen
Mille