Jeg er snart færdig med min uddannelse til folkeskolelærer på UC Syd Haderslev.
Af natur er jeg nysgerrig og ivrig efter ny viden og læring. Jeg har en særlig stor interesse i sprog, historie og aktuelle anliggender i verden og samfundet.
Som underviser har jeg en passion for vidensdeling og er stor fortaler for medbestemmelse i læring. Det er vigtigt for mig at møde eleven efter deres behov, og jeg går til undervisningen med stor entusiasme og tålmodighed.
Jeg elsker at inddrage lidt humor og personlig historiefortælling i min undervisning for at skabe en stærk relation til mine elever og få dem til at føle sig afslappede, men også parate til at lære.
Jeg opfordrer dem til ikke at være bange for at begå fejl og til at tale åbent om de udfordringer, de måtte have.