Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Noor og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har Bioscience som studieretning. Jeg har altid været rigtig glad for matematik og har nemt ved det, hvilket er årsagen til at jeg ønsker at videreformidle denne viden til mine elever. Jeg kan godt lide at hjælpe andre med at forstå matematik, og jeg synes, det er fedt at se, når noget pludselig giver mening for en elev.
Jeg underviser elever fra 0. til 9. klasse og tilpasser min undervisning, så det passer til den enkelte person. Jeg prøver altid at gøre undervisningen så forståelig og overskuelig som muligt, og jeg er tålmodig, når vi gennemgår noget, der kan virke svært.
Ved siden af skolen bruger jeg min fritid på både at læse og studere, og så laver jeg også negle som en hobby.
Min motivation for at undervise kommer fra min interesse for faget og ønsket om at hjælpe andre. Jeg håber at kunne gøre en forskel og gøre matematik lidt lettere og måske endda sjovere for dem, jeg underviser.
Jeg glæder mig til at møde dig!