Jeg er en udadvendt, smilende og ærlig person. Jeg elsker at arbejde med børn og unge og at lære fra mig. Jeg læser til pædagog og er lige startet på 3. år med specialiseringen skole/fritid.
Som en del af min uddannelse har jeg opnået en del erfaring med at undervise børn fra 0.-3. klasse, og jeg har desuden arbejdet som vikar på en folkeskole. Jeg er i forvejen lektiehjælper for min kærestes lillesøster, og jeg nyder det lige så meget, som hun gør.
Jeg har erfaring med børn med diagnoser som ADHD og autisme. Jeg vil rigtig gerne være lektiehjælper hos GoTutor, fordi det gør mig glad at hjælpe børn med at udvikle sig. Følelsen af at lykkes med noget er noget af det vigtigste for et barn.