Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en mand på 28 år, som til daglig studerer adgangskursus på SDU. Jeg starter på ingeniør-uddannelsen til september. Generelt er jeg spontan, energisk, morsom, ydmyg og intelligent. Jeg har spillet computerspil, siden jeg var 7 år gammel.
Jeg finder naturen fascinerende, og er glad for at gå ture i skove eller parkområder. Jeg kan godt lide det tekniske ved mange ting, altså at "nørde" i det som interesserer mig. Jeg har en umættelig lyst til at forstå, frem for at acceptere. Herunder faglige regler og love, eksempelvis i matematik eller fysik.
Som underviser er jeg nede på jorden, god til at forbinde med børn og unge. Jeg har tidligere arbejdet på en folkeskole for børn med særlige behov (primært autisme). Ydermere har jeg været soldat som konstabel i 6 år, hvor jeg var instruktør for mange nye medarbejdere og har sidemandsoplært mange igennem perioden. Jeg har en stolthed i at lære fra mig, samt jeg altid har været villig til at hjælpe folk op på mit niveau, hvis behovet eller efterspørgslen har været der.
Her er to udtalelser fra min delingsfører godt 6 måneder inden jeg stoppede i forsvaret, som jeg mener kan have relevans som tutor:
- Motivere andre: Jeg oplever at MA(Medarbejder) er særligt god til at motivere unge KS(konstabeler) i hverdagen samt under øvelsesaktivitet.
MA har en konstruktiv tilgang til gennemførelse af uddannelse og er dygtig til at formidle komplekse opgaver og systemer. MA formulerer sig letforståeligt hvilket bidrager til uddannelsesdeltagernes læring og engagement.
- Udvikling af andre: MA har fungeret som INS(instruktør) og sekundær INS. I disse situationer er MA god til at videreformidle hans viden og erfaringer, på en sådan måde at både KS og BM(befalingsmænd) bliver motiveret og udviklet. MA har et meget højt fagligt niveau indenfor hans speciale som artilleriobservatør; han kan agere som SIGMD(signalmand) og OBBM(observationsbefalingsmand), men ydermere er han i stand til at udvikle andre, i rollen som SIGMD og i rollen som OBBM.
Jeg vil gerne være lektiehjælper, da jeg syntes det er vigtigt for børn og unge at have en god underviser, der kan møde dem på deres niveau og hjælpe dem på den måde, der hjælper dem bedst. Udover det så mener jeg der er en masse læring i at lære fra sig, og det er en egenskab der hjælper en hele livet.