Velkommen til min profil!
Mit navn er Poul og jeg er i øjeblikket lærer på 10. årgang i Svendborg. Jeg har været lærer i 25 år; 12 år på en ordblindeefterskole, og de sidste 13 år i folkeskolen, primært i udskolingen.
Jeg har det meste af tiden arbejdet med elever, der har det svært, både med bogstaver, men også med tal. Ligeledes er der mange elever, der har det svært ved at tale engelsk, når de skal gøre det for hele klassen. Her har jeg haft succes med at tage eleverne ud af klassen og lave 1-1 undervisning. Jeg tager udgangspunkt i, hvad eleven faktisk kan, ikke, hvad de bør kunne. Det sidste er der mange elever i skolen, der har slået sig på, og jeg har haft mange elever, hvor jeg skulle give dem lysten og troen tilbage.
Jeg har ofte oplevet, at elevernes tanke om, at de ikke er gode nok, tit har stået i vejen for, at de viser deres rette potentiale i skolen.
Udover at være lærer, er jeg uddannet mentor og har haft elever fra 6., 9. og 10. klasse i mentorforløb, hvor jeg har arbejdet med deres selvværd.
Jeg er godt med i forhold til onlineundervisning, og i forhold til eksamener i folkeskolen, så har jeg ført elever til dansk- og matematikeksamen i mere end 20 år, engelsk de sidste 4 år.
Jeg er lystfisker, elsker at lave mad, har en campingvogn tæt på Middelfart, og så laver jeg ting i træ.