Hej, og velkommen til min profil.
Mit navn er Omega. Til hverdag studerer jeg økonomi ude på KU. Men udover dette finder man mig sammen med familie og venner. Jeg interesserer mig for film, musik og dans. Men prøver også mig selv af i en masse kreative ting, hvilket gør at jeg tit har gang i en masse farverige projekter.
Jeg er meget socialt anlagt og vil mene, at jeg er i stand til at kommunikere på tværs af aldersgrupper. Ud over dette lærer jeg fra mig med passion og forståelse, da jeg selv mener at det er sådan man lærer bedst. Jeg har i min egen tid på skolebænken, samt deltagelse i diverse udvalg, lært hvordan man tilpasser undervisningen til sine egne behov. Jeg mener samtidig, at åben og god kommunikation fører til det bedste resultat.
God undervisning for mig er tilpasset undervisning, hvor eleven er i fokus. Jeg vil først danne mig et overblik over elevens styrker og udviklingsmuligheder og bruge dette til at fremme elevens selvstændighed og selvsikkerhed i fagene.
Udover dette har jeg gennem min skolegang flere gange haft oplevelsen af, at der er visse ting, som man med fordel kan forklare anderledes og forenkle, for at opbygge en god og dybdegående forståelse senere hen.
Jeg glæder mig til at møde dig.