Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er i sommeren 2024 blevet student fra Grindsted Gymnasium, hvor jeg gik på STX og havde studieretningen biologi A og kemi A. Lige nu holder jeg sabbatår, hvor jeg arbejder i en vuggestue.
Jeg er en rolig, positiv og tålmodig person, der tilbringer meget tid med min familie og mine venner. Jeg er en smilende, ansvarlig og mødestabil pige, som elsker at hjælpe andre mennesker.
I min fritid kan jeg godt lide at løbe ture og være sammen med mine venner og familie. Derudover kan jeg også godt lide at bage og lave mad.
Jeg har tidligere været lektiehjælper for andre gymnasieelever i den såkaldte "lektiecafe", da jeg gik i 3.G på Grindsted Gymnasium. Derudover har jeg også været håndboldtræner for børn i alderen 5-8 år.
Jeg elsker at lære fra mig og at hjælpe andre børn og unge. Derudover ønsker jeg også at bidrage til, at flere børn og unge finder glæden i det faglige på en spændende måde.
Som underviser vil jeg være anerkendende og forstående overfor barnet eller den unges udfordringer. Samtidig vil jeg skabe en undervisning, hvor der er fokus på, at barnet udvikler sig ved at give udfordringer, der er overkommelige men på samme tid også udfordrende.
Det er for mig vigtigt at skabe et trygt miljø, hvor ingen spørgsmål er dumme, hvilket jeg mener er forudsætningen for et lærerigt miljø.
Jeg glæder mig til at møde dig :-)
Knus Julie