Velkommen til min underviserprofil!
Jeg ser frem til at hjælpe dig med at nå dit fulde potentiale og få tillid til egne evner. Og jeg brænder for at hjælpe unge med at opnå faglig succes.
Jeg er en erfaren gymnasie- og VUC-lærer med faglig baggrund som kandidat i matematik og fysik. I mit job har jeg, udover undervisning, blandt meget andet arbejdet som skriftlig censor og kursusleder, hvilket også har bidraget til min viden om læring.
Med stor erfaring inden for både fysisk og virtuel undervisning, har jeg lært at tilpasse min formidling til den enkeltes niveau og læringsstil. Og fokus på at støtte elever i at løse selv de mest udfordrende opgaver er et must.
Jeg bor i Odense, er gift og far til tre børn. I min fritid nyder jeg blandt andet at spille padel tennis, fotografere og se en god film.