Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Rasmus og jeg læser til daglig en uddannelse som finansbachelor. Jeg er som person meget energisk og kan godt lide at fejre, når det lykkes, så du skal ikke blive bange, hvis jeg udbryder YESSSS eller LIGE PRÆCIS, når det lykkes! Det er de små succeser der gør, at det lykkes!
Jeg har arbejdet med “børn” i 7 år, hvor jeg har haft ansvaret for et volleyball hold i alderen 12-17 år. Så er også klar over at ingen er ens og alle lærer forskelligt, og det forsøger jeg altid at tilpasse mig til, så vi sammen når længst i processen!
Min faglige profil kommer nok i virkeligheden fra interesse, økonomi, samfundsfaglighed og tal/matematik, der har altid sagt mig noget og være interessant. Det er en af de store grunde til at jeg har valgt at studere en finansbachelor, hvor fagene også fylder meget.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt selv kunne have brugt en i de fag, som ikke interesserede mig så meget. Jeg kunne godt have brugt en til at løfte min egen præstation i de fag, og denne hjælp vil jeg gerne give andre mulighed for at få. Sammen kan vi løfte motivationen!