Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Nynne og til daglig studerer jeg psykologi på SDU. Som person er jeg rolig, tålmodig og venlig, og jeg sætter pris på at skabe trygge rammer omkring mig. Jeg har boet i udlandet i ti år og gået på internationale skoler, hvilket har givet mig et åbent sind og en stor interesse for at møde mennesker med forskellige baggrunde. I min fritid elsker jeg at læse, være kreativ, bage og bruge tid udendørs, hvor jeg kan være aktiv og finde ny energi.
Som underviser er jeg meget opmærksom på at skabe et trygt og hyggeligt læringsmiljø, hvor eleven føler sig mødt og støttet. Jeg er tålmodig og god til at tilpasse undervisningen til elevens individuelle behov og spørgsmål. Jeg har erfaring som mentor for en dansk pige på en international skole, hvor jeg både hjalp hende med engelsk og andre fag som matematik, biologi, fysik, kemi og historie. Her lærte jeg, hvor vigtigt det er at være fleksibel og opmuntrende, så eleven tør udfordre sig selv og udvikle sine færdigheder.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe andre med at lære og opleve glæden ved at forstå et fag. Mine egne erfaringer fra internationale skoler har givet mig et solidt sprogligt og fagligt fundament, som jeg ønsker at bruge til at støtte andre. Jeg ser det som en stor motivation at kunne bidrage til, at elever føler sig mere sikre i deres faglige udvikling, og jeg tror på, at jeg kan gøre en positiv forskel gennem min ro, tålmodighed og lyst til at lære fra mig.