Hejsa, mit navn er Annesofie
Jeg vil beskrive mig selv som en meget venlig og positiv person, som har oparbejdet en evne til at imødekomme diverse udfordringer og opgaver med et smil på læben og en positiv indstilling. Herudover vil jeg beskrive mig selv som en meget stille og rolig smilende pige, der lægger stor værdi i at sprede glæde til dem omkring mig. Jeg er lige blevet student på IBC International Business College, hvor jeg har lært utrolig meget som jeg ønsker at videregive og hjælpe andre med.
Som underviser har jeg utrolig meget fokus på at skabe en god og tryg relation mellem eleven og mig selv, og skabe tygge omgivelser, så eleven kan lærer det optimale/ønskede. Jeg ønsker at give eleven en god oplevelse med det eller de fag, som de førhen har haft en negativ opfattelse af.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg rigtig gerne vil hjælpe med at give eleverne selvtilliden tilbage i de fag de ikke føler sig særlig stærke i. Herudover har jeg selv oplevet, hvor stor glæde det kan give endelig at forstå et emne eller udvikle sig inden for et emne, hvilket er en glæde jeg gerne vil give videre til andre.