Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Anne Cathrine og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Birkerød Gymnasium.
Jeg brænder for at hjælpe og lære fra mig. Når noget føles meget udfordrende, er jeg tålmodig, støttende og god til at forklare ting på forskellig vis, indtil det giver mening for eleven. Mit mål er at skabe et trygt læringsrum, hvor der er plads til lave fejl, og hvor udvikling er vigtigere end perfektion.
Selv er jeg glad for at gå i skole, og besidder et fagligt overskud, som jeg ønsker at kunne bruge til at hjælpe andre med at udvikle sig fagligt. I min fritid kan jeg godt lide at danse og arbejder pt som dansetræner.
Mine stærkeste sider er matematik og naturvidenskab, men jeg er også meget glad for de sproglige fag altså dansk, engelsk og tysk.