Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Oscar og jeg er en ung fyr, som netop har færdiggjort en STX-uddannelse. I øjeblikket har jeg sabbatår, hvor jeg ønsker at bruge min tid på at arbejde med børn og unge.
I min fritid interesserer jeg mig for computerspil, styrketræner og karate. Min største styrke er min motivation og nysgerrighed til at lære nyt, og gå-på-mod er der i hvert fald nok af. Jeg er god til at lære nyt og jeg elsker det også. Det har resulteret i, at jeg gennem Nørre Gymnasium er blevet udvalgt til at deltage på Akademiet for Talentfulde Unge. Gennem min tid på Akademiet har jeg gennemført et diplom i cybersikkerhed samt en lang række andre kurser. Jeg elsker også at være kreativ og gennem de seneste år har jeg lært mig selv at tegne, 3D modellere samt at spille guitar.
Jeg ser meget frem til at møde min næste elev!