Hej, Jeg hedder Julie.
Jeg har igennem min gymnasietid gået meget op i foreningsarbejde og har bl.a. siddet i bestyrelsen for Operation Dagsværk og været forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings afdeling i Sønderjylland, hvor jeg også skal være sekretariatsfrivillig det kommende år.
Jeg går meget op i både at skrive og læse og har skrevet koncertanmeldelser for Aabenraa Live, der blev udgivet i Ugeavisen Aabenraa. Jeg er generelt set meget struktureret og kan godt lide at have en klar plan, hvor jeg som underviser vil formidle dette til mine elever, samt holder af at have et samarbejde med eleverne, så de også har input til, hvordan undervisningen skal foregå, da det er forskelligt, hvordan man lærer bedst. Jeg er meget udadvendt og ikke bange for at møde nye mennesker. Jeg har erfaring med undervisning igennem programmet Ung til Ung, hvor jeg formidlede seksualundervisning til elever på klassetrinene 7.-9. klasse.
Når det gælder fritidsinteresser, holder jeg meget af at spille musik og har spillet guitar i omkring 10 år, men også sunget i kor. Jeg kan også godt lide at læse - både på dansk og engelsk.
Ud over jobbet som tutor ved GoTutor har jeg job som tilkaldevikar.