Hej, mit navn er Ida-Marie, og jeg vil meget gerne være din nye underviser!
Jeg er studerende på CBS, hvor jeg lige nu er i gang med en bachelor i HA Markeds- og kulturanalyse. Jeg er glad for at gå i skole, og vil rigtig gerne give den glæde videre. Jeg ønsker at give eleven motivation og vise, at skole og at lære er sjovt og interessant – også selvom det til tider er svært.
Fagligt, er jeg meget stærk grammatisk – både på dansk og engelsk. Derudover holder jeg meget af matematik, som jeg (ligesom dansk og engelsk) har haft på højeste niveau gennem gymnasiet.
Jeg har ofte hjulpet mine klassekammerater med lektier og svære emner, der bl.a. har lært mig en del om formidling og om at oversætte noget svært fordøjeligt til noget let optageligt. Jeg tror på, at empati er en stor del af at være tutor, og jeg forstår, at alle elever lærer forskelligt. Derfor er min tilgang til lektiehjælp også skræddersyet den enkelte.
Når jeg ikke går i skole, kan jeg godt lide at lave noget kreativt eller at være aktiv – enten til fodbold eller en tur i fitnesscenteret.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig mod dine mål og skabe en god læringsoplevelse!