Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Maja og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse i Risskov, hvor jeg har studieretningen Samfundsfag A og Engelsk A, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har i 2 år arbejdet i en svømmehal som instruktør, så jeg har erfaring med undervisning af børn i alderen 4-16 år. Det var jeg enormt glad for, og undervejs underviste jeg også hold med børn med særlige behov.
Som underviser er jeg energisk, smilende og så møder jeg altid barnet i deres højde for at skabe et trygt miljø. Jeg er et meget socialt væsen og får meget energi af at omgåes andre mennesker. Derudover brænder jeg for at lære fra mig. I folkeskolen fik jeg 10 eller 12 i alle fagene, så jeg kan hjælpe med alle fag på folkeskoleniveau samt almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb på gymnasiet, hvor jeg fik 12.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!