Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Matilde, og jeg er lige blevet student fra STX på Næstved Gymnasium og HF. Nu holder jeg sabbatår og vil med glæde hjælpe andre i deres skolegang.
Som person er jeg en udadvendt og glad ung kvinde, der brænder for at hjælpe andre og gøre en forskel. Jeg nyder at tilbringe tid med venner og familie, og jeg har en passion for at lære nye ting og udforske nye interesser. Derudover dyrker jeg også en masse sport.
Som underviser lægger jeg stor vægt på at skabe en forståelig og engagerende undervisning. Jeg bestræber mig på at lære fra mig på en måde, som andre forstår, ved især at lave mange eksempler, der illustrerer de pointer, jeg ønsker at formidle. Jeg er tålmodig og støttende, og jeg er altid åben for spørgsmål. Jeg mener, at der ikke findes dumme spørgsmål; hellere spørge én gang for meget end én gang for lidt. Mit mål er at skabe et trygt læringsmiljø, hvor elever føler sig motiverede og støttet i deres læringsproces, og selvfølgelig med fremskridt fra gang til gang.
Jeg glæder mig til at møde dig!