Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg ønsker at alle skal opleve at være kompetente til at tackle de faglige udfordringer de møder. Jeg læser til lærer og det giver mig en masse kompetencer indenfor undervisning.
Når jeg ikke er på studiet, læser jeg gerne en god bog eller spiller musik. Jeg tager også meget gerne ud og oplever naturen, fx på vandreture. Senest har jeg vandret rundt om Ringkøbing Fjord. Jeg er tålmodig og empatisk, og arbejder for at skabe et trygt læringsmiljø.