Hej!
Mit navn er Lucca, velkommen til min underviserprofil! Jeg er student fra HTX, hvor jeg havde studieretningen bioteknologi A og matematik A.
Jeg har altid været glad for at gå i skole - både folkeskole og gymnasiet - og vil derfor gerne hjælpe andre til også at få en god oplevelse med at gå i skole.
Naturfagene har altid interesseret mig allermest, men jeg kan også tilbyde hjælp med nogle mere humanistiske fag.
I min fritid elsker jeg at være ude i naturen og fotografere eller bare gå nogle lange ture - og så har jeg en stor kærlighed til dyr. Derudover er jeg uddannet sportsdykker og nyder at opholde mig både på og i vandet.
Som underviser er det vigtigt for mig, at finde den vinkel eller de metoder, der gør det nemmest og sjovest for eleven at lære - for undervisning behøver ikke altid at være kedeligt.
Jeg ser frem til at møde dig/jer!