Kære kommende elev!
Mit navn er Aicha. Jeg er en engageret, rolig og tålmodig person, der elsker at lære og samtidig lære fra mig, hvor jeg kan.
I min fritid rider jeg, og når jeg ikke gør det, elsker jeg at læse. Der er ikke noget bedre end at fordybe sig i en god bog i smukke omgivelser.
Jeg gik selv på en friskole, hvor undervisningen blev tilpasset den enkelte elev, og det lærte mig, hvor vigtigt det er at gøre læring spændende og nærværende. Denne tilgang har jeg altid selv værdsat, og jeg bruger den nu som lektiehjælper. For mig handler det om at møde eleverne der, hvor de er, og gøre stoffet så forståeligt og interessant som muligt.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel i hverdagen for de elever, der har brug for lidt ekstra støtte. Det betyder meget for mig at kunne hjælpe andre med at nå deres mål.