Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lezgin, og jeg har netop afsluttet min studentereksamen fra Greve Gymnasium. Lige nu holder jeg sabbatår, hvor jeg blandt andet arbejder som lektiehjælper.
Jeg er den yngste af tre søskende, og jeg har altid haft lyst til at hjælpe andre med at udvikle sig - måske inspireret af mine storesøstre. Jeg træner fem gange om ugen, hvilket har lært mig disciplin, tålmodighed og viljen til at arbejde målrettet. De samme værdier tager jeg med ind i undervisningen, hvor mit mål er både at styrke faglige færdigheder og selvtillid hos eleven.
Jeg ved, hvor frustrerende det kan være at kæmpe med et fag, og jeg forstår, hvor meget det betyder at have en, der kan forklare tingene på en enkel og rolig måde. Som ung kan jeg sætte mig ind i, hvordan det føles at sidde med de samme udfordringer, og jeg har masser af tålmodighed til at hjælpe dig videre.
Med mig som lektiehjælp får du ikke bare faglig støtte - du får også en tutor, der hjælper dig med at tro på dig selv og finde glæden ved at lære.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej med dine faglige udfordringer!