Hej, og velkommen til min profil.
Jeg hedder Lauritz og går på Nørre Gymnasium i København, hvor jeg har musik A og engelsk A som studieretning. Jeg er en meget udadvendt og nysgerrig person, der brænder for at hjælpe andre med at lære. I min fritid spiller jeg musik og kan godt lide at lave mad. Desuden har jeg været hjælpelærer på guitarholdet på Københavns Musikskole i flere år.
Jeg vil gerne være tutor, fordi jeg selv har oplevet, hvor meget det hjælper at have den tætte kontakt med en lærer i 1-til-1-situationer, da jeg har gået til guitar i 11 år. Jeg har altid haft et stort fagligt overskud og bruger dagligt mange kræfter på at hjælpe mine klassekammerater i undervisningen.
I eksamensperioden 2024 afholdt jeg en matematik-workshop for 5 af mine klassekammerater, hvor flere af dem hævede deres årskarakter fra 02 til en eksamenskarakter på 10. "Det er fedt at være til eksamen og føle, at man har styr på det, man er oppe i!" sagde en af dem.
Jeg prioriterer at skabe et positivt læringsmiljø, hvor læring er sjovt og spændende, og jeg ser frem til at arbejde sammen om at nå dine faglige mål!