Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Kristian og jeg læser en kandidat i Mechanical Engineering på SDU. I gymnasiet havde jeg studieretningen med Kemi A, Fysik B og Matematik A, og på mit nuværende studie arbejder jeg primært med matematik og fysik. Jeg har altid haft en stor interesse for matematik og fysik – især det at forstå, hvordan teori og virkelighed hænger sammen.
Som person er jeg rolig og tålmodig, og jeg gør meget ud af at tilpasse min undervisning til den enkelte elev. Jeg tror på, at alle kan blive bedre til matematik og fysik, når tingene bliver forklaret på den rigtige måde og i et tempo, der passer til én selv.
Mit mål som tutor er at gøre matematik og fysik mere forståeligt, overskueligt – og forhåbentlig også lidt sjovere!
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!