Mit navn er Morten, og jeg læser til gymnasielærer på 4. semester af kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet. Jeg underviser i henholdsvis Religionsvidenskab og Dansk, hvilket gør mig i stand til at hjælpe med et væld af humanistiske fag, som du kan se under fanen "Fag".
Jeg er en naturlig fortæller og nørd, og min begejstring for emnerne smitter af på mine elever. Jeg er fagligt stærk, men samtidig god til at hjælpe dem, der har det sværere med at forstå stoffet. Jeg har mange års erfaring som lektiehjælper, og jeg hjælper også frivilligt på Dokk1 i Aarhus. Tidligere har jeg arbejdet med salg, hvor jeg dagligt skulle nedkoge komplekse begreber for mine kunder. Denne erfaring vil jeg trække på i min undervisning og lektiehjælp.
For mig er det vigtigt, at:
vi skaber et trygt rum, hvor man må "dumme" sig. Hvordan kan vi lære noget, hvis vi ikke tør lave fejl?
vi sætter konkrete delmål. Rom blev ikke bygget på en dag, og vi lærer heller ikke alt på én gang. Derfor skal vi fejre hver lille sejr.
vi har dig eller eleven i fokus. Det er dine eller elevens behov, jeg er her for at opfylde.
Jeg glæder mig til at møde dig!