Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ajani-Lamar, og jeg læser til at blive software-ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg til dagligt bliver udfordret med tunge og abstrakte koncepter, som øver min evne til at hive emner ned på et let forståeligt og visuelt plan.
Når jeg ikke koder eller laver matematik, så kan jeg godt lide at udøve min mere farverige natur, om det så er at spille reggae, male eller noget mere aktivt som at skateboarde.
Jeg er underviser, da jeg selv haft svært ved forskellige emner og har derfor uendelig tålmodighed og forståelse, hvis noget ikke helt giver mening. På baggrund af mine matematiske interesser og studie, så kan jeg undervise i mange fag, hovedsageligt matematik på alle niveauer, programmering og datalogi/Informationsteknologi samt fysik.
Jeg er en åben person, der bedst kan lide at tage ting stille og roligt. Jeg lærer bedst visuelt, og det afspejles også i min undervisning. Dog vil jeg selvfølgelig tilpasse undervisningen til individuelle behov.
Jeg elsker at undervise og finder dyb glæde og tilfredsstillelse i at hjælpe andre med at udleve deres potentiale. Og hvis niveauet allerede er tæt på hvor det skal være, så at fungere som sparringspartner, for at vedligeholde det!
Jeg tilbyder både fysisk og online undervisning, og jeg glæder mig meget til at møde dig!