Hej! Mit navn er Frederik, og jeg er lige startet på universitet og studerer statskundskab på SDU. Jeg er en person med en venlig og rolig sjæl, men også en person med en god portion humor. I min fritid elsker jeg at være kreativ på mange forskellige måder. Jeg spiller teater og har gjort det i snart 10 år. Jeg elsker også at bage en god kage eller strikke en varm sweater.
Som underviser er jeg meget tålmodig. Jeg kan godt lige at tage tingene stille og roligt, og sikre at man har forstået det vi snakker om, inden vi går videre. Jeg prøver altid at skabe et trygt læringsmiljø, hvor det er i orden, at der er noget man ikke forstår. Det er det, som vi bliver klogere af.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor da jeg elsker at lære fra mig og sætter stor pris på at hjælpe andre mennesker. Derudover går jeg og overvejer at læse til lærer og synes det er en fed erfaring.