Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Tanja og jeg er lige nu igang med at aftjene min værnepligt i Beredskabsstyrelsen Nordjylland, som jeg bliver færdig med i slutningen af maj. Til august vil jeg starte på læreruddannelsen i Skive, hvor jeg vil have matematik som hovedfag.
Som underviser/hjælper kan jeg godt lide at sætte fokus på succeserne, små som store. Dette er noget som er med til at skabe motivation for den videregående proces. Jeg kan selv rigtig godt lide når undervisningen nogle gange kommer lidt væk fra stol og bord, og man kommer op, eller ud, og bevæger sig. Dette vil jeg forsøge at inddrage i lektiehjælpen.
Som underviser/hjælper har jeg erfaring fra mit tidligere job som ungdoms håndboldtræner for børn i alderen 6-9 år.
Derudover har jeg arbejdet som omsorgsmedhjælper på et bosted for hjerneskadede, som havde brug for rigtig meget hjælp både fysisk og mentalt.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre. Jeg har altid gået meget op i skole og synes det var fedt, fordi jeg klarede mig godt fagligt. Jeg ønsker at hjælpe de børn og unge som synes skole kan være lidt svært eller uoverskueligt, så de kan få en god succesoplevelse med de fag der driller.
Lidt om mig:
Som person er jeg en frisk og aktiv pige. Jeg har gået til håndbold i mange år og er vild med boldspil og motion. Derudover er jeg omsorgsfuld og går meget op i, hvordan folk omkring mig har det.