Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Nanna, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Egaa Gymnasium, hvor jeg har studieretningen matematik og fysik.
I min fritid holder jeg af at høre musik, se film og lave mad. Derudover dyrker jeg sejlsport og har min egen jolle. Jeg har tidligere været træner i sejlads og har trænet børn i alderen 5-9 år, så jeg har erfaring med pædagogik og formidling til børn.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig og hjælpe til hvor jeg kan.
Det jeg vægter højest i min undervisning er at undervise i øjenhøjde med min elev, så de føler sig set og forstået. Det synes jeg er vigtigt for at skabe et rart og trygt læringsmiljø. Derudover stræber jeg efter at gøre min undervisning interessant og varieret, så eleven også har det sjovt.
Jeg ser frem til at hjælpe!